Kort om kunstneren

Mikkelsen har været graffitimaler siden 1984 og arbejdet med kunst siden 1990.

Hyppigst anvendte kunstform er maleriet, men arbejdet er interdisciplinært og tæller endvidere skulpturer, graffiti, installationskunst, grafik, street- og land art.
Mikkelsens samlede virke lægger sig tematisk i forlængelse af memento mori-traditionen, idet der kredses om kontrasten mellem vital eksisten og den uomgængelige død. Således findes i værkerne en iboende sørgmodighed over livets flygtighed; en tyngde som udfordres af Mikkelsens brug af stærke farveflader og ofte humoristiske titler.

Som en udløber af hans virke som graffiti-kunstner arbejder Mikkelsen med tags – billedelementer og stiliserede figurer, der gør værkerne umiddelbart genkendelige som værende netop hans: kraniet, kronhjorten, træet og den ensomme cowboysilhuet.

Hans værker er repræsenteret på blandt andre Metropolitan Museum Of Art (New York), ARoS – Aarhus kunstmuseum (Danmark), Bergen kunstmuseum (Norge), Mocak – Museum of Contemporary Art Krakow (Polen) Nuuk Kunstmuseum (Grønland) og Esbjerg kunstmuseum (Danmark)

Udvalgte værker

The zoo Akryl på lærred 76x60 cm.

Velkommen til landsbyen Akryl på lærred 100x90 cm.

My studio view Akryl på lærred 200x200 cm.

Landsbytosserne Akryl på lærred 100x90 cm.

H.C var også en lonely rider Akryl på lærred 50x40 cm.

My studio view Akryl på lærred. 200x200 cm.

Eventyrøen Akryl på lærred

Dream Akryl på lærred 50x40 cm.

Kontakt galleriet for at se fuld portfolie her

Udstillinger