Kort om kunstneren

Niels-Erik H. v. Øhlenschlæger (f.1957)

Kunstner og billedhugger uddannet inden for tegning og grafik ved kunsthåndværkerskolen i Kolding.

Det er dog som skulptør arbejdende i træ og bronze, at Øhlenschlæger har gjort sig særligt bemærket for sine usædvanlige og ofte monumentale skulpturer.

Inspirationen hentes blandt andet i den nordiske fortids figurverden. Antropromorfe væsner kryber op af mosernes hemmelighedsfulde dybder og kræver deres plads i vores nutid. Husker os på vores rødder. Husker os på vores mytologiske dybder. Husker os på vores forbindelse til det uforståelige og det groteske.

Blandt mange andre står Øhlenschlæger bag den imponerende otte meter høje skulptur Entrance to a fairytale, udhugget af en 225 år gammel hvidbøg og figurgruppen Gamle guder rejser sig, som vogter grænselandet mellem rivende byudvikling og ældgammel åndeverden med solens stråler skinnende gennem de øst-vestvendte skulpturers øjne.

Øhlenschlæger har en kærlighed til og en ydmyghed over for det gamle træ, der har levet århundreder lange liv her på kloden; Et ærefrygtsindgydende materiale med indbyggede fortællinger, som træder frem af de tonstunge træstammer, når kunstneren går til arbejdet med økse, stemmejern og kølle.

Udvalgte værker

Udstillinger