Kort om kunstneren

Søren Rønholt (f. 1969)

Visuel kunstner med fotografiet som sit primære medie.

Tematisk er Rønholts arbejde karakteriseret ved en fascination af det iboende drama. Et varemærke, som tydeligt skinner igennem i både hans personportrætter og hans fotografiske tableauer af landskaber og urbane, eroderede områder.

Som portrætfotograf er han anerkendt for sin evne til at skabe et særligt nærvær, som indkapsler objektets distinkte detaljer og skaber et næsten skulpturelt og ikonisk udtryk af den portrætterede. Rønholt har som følge deraf fotograferet skuespillere, forfattere, kunstnere og musikere i hele Skandinavien.

Et kernemotiv i Rønholts kunstneriske fotografi er tableauer af rå, øde og ofte majestætiske natur- eller byområder: fra Færøernes grå klipper og Islands månelignende topografi til Ørestadens skulpturelle ødemark søger Rønolt med sine fotos at indkapsle den næsten zen-agtige ro i motivet, som balancerer mellem det beroligende og det urovækkende.
For nok fremstiller fotografiet ro, men beskueren fornemmer dramaet, som netop har udfoldet sig eller som venter – blot sekunder fra nuet.

Udvalgte værker

Kontakt galleriet for at se fuld portfolie her

Udstillinger