Randi Strand

” Jeg tror på, at integrationen mellem de forskellige medier og teknikker repræsenteret i et uspecifikt univers kan illustrere ideen om tidløshed".

GALLERI

Randi Kristin Strand er en norsk kunstner og er født og opvokset i en lille by i Valdres med få hundrede indbyggere.

Randi har udstillet utallige gange i Norge, Sverige og USA og er repræsenteret af mange anerkendte gallerier. Kunstneren arbejder med olie- og akrylmaling, fotografi, digital grafik, collage, farveblyanter og litografi og har et bredt publikum. Hun eksperimenterer desuden med forskellige teknikker, hvor det endelige resultat udgør hendes personlige stil.

” Jeg tror på, at integrationen mellem de forskellige medier og teknikker repræsenteret i et uspecifikt univers kan illustrere ideen om tidløshed.

Randi Strand har blandt andet arbejdet med temaet ‘Tidsmaskine’ i mange år på mange forskellige måder, hvor hun sammensætter elementer fra gamle fotografier sammen med nutiden.

Hun finder det både nostalgisk og sørgeligt, når hun studerer fotografier fra gamle dage.

“Hvert fotografi kommer med sin egen historie om hverdagslivet for de mennesker, som optræder på fotoet. Jeg ville elske at rejse i tiden og have muligheden for at være blandt de mennesker for 50, 100 og 150 år siden – bare én dag. Men da tidsmaskinen endnu ikke er opfundet, placerer jeg i stedet mennesker fra nutiden på de gamle fotografier”.

I serien ‘The way you look at me’ får temaet et nyt tvist. Her mixer kunstneren elementer fra street art fra vores tid med fotos fra gammel tid og fryser personen i tiden. På den måde tages det gamle fotografi ud af sin vante kontekst og bliver noget universalt og evigt, som vi kan relatere til i dag.

[add_eventon ft_event_priority=”no” show_et_ft_img=”yes” show_limit=”no” show_limit_ajax=”yes” evc_open=”no” ux_val=”1″ accord=”no” ]