Ulrich udtrykker sig i et abstrakt ekspressionistisk og symbolmættet formsprog. Han har specialiseret sig i en collageagtig teknik, hvor enkelte motiver repeteres i maleriets lag, men gradvist sløres i de øvre med løse penselstrøg, indridsninger, dryp eller endog med tilføjelsen af yderligere motiver.

Collageteknikkens lagarbejde har en enorm potentiel spændvidde, og denne udnytter Ulrich ved at forskyde udtrykket fra det grafisk disciplinererede i de underste lag til en stadig højere grad af bevægelighed i de øvre. Også gennem farvevalget fastslås værkernes dynamik, idet Ulrichs palette strækker sig fra de sarteste pasteller til den sorteste sorte; en symbolsk afspejling af tilværelsens iboende kompleksitet.

Med et raffineret visuelt vokabular inspireret af underbevidsthedens abrupte tankestrømme evner Kjeld Ulrich konstant at sammensætte forskelligartede billedelementer, som afføder dynamiske og helstøbte billeder.