Rasmus Eckhardt (f.1982)
Eckhardt fremmaner med sine værker en særegen drømmeverden, hvor strålende, konturløse karakterer bokser med at finde balancen i eksistensen. Ligesom alle os andre.
Som oftest er værkerne udformet i tørpastel og kridt, som påføres på mdf-plade, slibes, fejes og viskes ud med fingrene. Hænderne masserer støvet ind i fladen, hvor figurerne omkranses af en sløret, lysende aura, der føjer til værkernes drømmelignende udtryk. Og til indtrykket at mennesket som et levende væsen i besiddelse af en essens, der ikke lader sig afgrænse af fysikken.
Tematisk afspejler Eckhardt værker eksistentielle boksekampe mellem lys og mørke – i kampen om at finde balancen. Hvor meget vil du gribe livet? Og er det altid godt at gribe så meget, man kan? Ingen ved det. Men alternativet – apati og resignation – er at forære fortvivlelsen sejren på forhånd.
Eckhardts værker har en iboende suspense, idet de historier, der afbilledes hverken er introduceret eller fortalt færdigt. De er i et uforklaret in medias res.
Hvad vil der ske i næste øjeblik, og hvad skete i det forrige? Falder den portrætterede i hullet, eller har han lige kæmpet sig op? Somstillbilleder fra en indre film, Echardt sætter på pause, og som han endnu ikke selv afgjort, hvordan ender.
Den almenmenneskelige tvivl, som raser i kunstneren, er han gavmild med – og det mærkes.
