EVA TOFT

Eva Tofts kunst har den undersøgende og eksperimenterende proces som omdrejningspunkt, og i en del af hendes malerier leger hun med det figurative og det abstrakte udtryk.

Eva Toft

Eva Toft er født i 1974 og arbejder i København.

Hun har i perioden 1999-2012 uddannet sig fra henholdsvis KUA, Ærø Kunsthøjskole, Kunstskolen Spektrum og Bjørn Ignatius Billedkunstskole samt udstillet flere forskellige steder i landet.

Eva Tofts kunst har den undersøgende og eksperimenterende proces som omdrejningspunkt, og i en del af hendes malerier leger hun med det figurative og det abstrakte udtryk.

Udover malerier arbejder kunstneren også med vægskulpturer, der i ordets bogstaveligste forstand er skulpturer, som skal hænge fastgjort til væggen eller loftet.

Rum på væg

I en del af mit maleri leger jeg med det figurative og det abstrakte udtryk. Jeg bevæger mig ind og ud af ideen om fladen som illuderende rum, og fladen som lærred med farver på.

I de tre af værkerne har jeg arbejdet under fællestitlen ”Overgange”.

”Overgange 1” viser i forgrunden en dj-pult for at visualisere overgange i lyd, og lege med ideen om tid i maleriet.

”Overgange 2 ”” er sat sammen af to malerier, det viser en næsten umærkelig materiel overgang i selve lærredet. Dernæst er malerierne fra to forskellige perioder, hvilket understreger min processuelle tilgang til kunstbegrebet.

I ”Overgange 3” er kinderægget som figuration et symbol for overgange i ét, dernæst veksler de ovale figurationer mellem collage, og maling direkte på lærred.

Det sidste maleri har kun nummeret som titel, ”1”. Det er ét af en række af billeder som arbejder med maleriet som rumlighed på væg. Processen er tydelig, f.eks. er lærredet sat fast på forsiden af billedet så man kan se hæftningerne, og overgangen mellem materialerne er tydelig. I disse billeder og vægskulpturer undersøger jeg ganske enkelt farve, form og proces. Jeg koncentrerer mig i øjeblikket hovedsagelig om røde, hvide og sorte nuancer.

I mine vægskulpturer tager jeg ”rum på væg” bogstaveligt, og til det yderste Det bliver reelle skulpturer. Men de skal altid kunne hænge, fastgjort til væggen eller til loftet. De står aldrig på gulvet eller en pedistal. Man kan ikke gå rundt om dem, de har således en forside og en bagside. Hvorfor jeg kalder dem vægskulpturer.

Min kunst har den undersøgende og eksperimenterende proces som omdrejningspunkt.

[add_eventon ft_event_priority=”no” show_et_ft_img=”yes” show_limit=”no” show_limit_ajax=”yes” evc_open=”no” ux_val=”1″ accord=”no” ]