DRØMMER
20.03.2021
24.04.2021

“Jeg er en Drømmer med stort D. Jeg er meget ambitiøs – jeg drømmer om at slå igennem på den store kunstscene – jeg drømmer om at blive et bedre menneske, om at gøre mine børn glade, om kærlighed. Jeg drømmer stort – og jeg frygter at falde dybt.”

Rasmus Eckhardt har med raketfart rejst sig som en stjerne på kunsthimlen og lever nu drømmen med bevidstheden om, at den kan udvikle sig til et mareridt. Eller at han en dag kan vågne og det hele være væk.

Det vilkår har givet liv til strålende, konturløse karakterer, som i Eckhardts særegne, drømmelignende verden bokser med at finde balancen i eksistensen. Ligesom alle os andre:

“De karakterer jeg portrætterer har tit en bøjet holdning og et nedslået blik. En tvivl på det at være til. De er ikke stålsatte, stolte personligheder. Det, synes jeg, der er en vis ærlighed i. Og jeg kan godt lide, at man kan mærke mig i både materiale og udtryk.”

RASMUS ECKHARDT (F.1982)
Eckhardt fremmaner med sine værker en særegen drømme verden, hvor strålende, konturløse karakterer bokser med at finde balancen i eksistensen. Ligesom alle os andre. 

Som oftest er værkerne udformet i tørpastel og kridt, som påføres på mdf-plade, slibes, fejes og viskes ud med fingrene. Hænderne masserer støvet ind i fladen, hvor figurerne omkranses af en sløret, lysende aura, der føjes til værkernes drømmelignende udtryk. Og til indtrykket af mennesket som et levende væsen i besiddelse af en essens, der ikke lader sig afgrænse af fysikken.

Tematisk afspejler Eckhardts værker eksistentielle boksekampe mellem lys og mørke – i kampen om at finde balancen. Hvor meget vil du gribe livet? Og er det altid godt at gribe så meget, man kan? Ingen ved det. Men alternativet – apati og resignation – er at forære fortvivlelsen sejren på forhånd. 

Eckhardts værker har en iboende suspense, idet de historier, der afbilledes hverken er introduceret eller fortalt færdigt. De er uafklarede in medias res. Hvad vil der ske i næste øjeblik, og hvad skete i det forrige? Falder den portrætterede i hullet, eller har han lige kæmpet sig op? Som stillbilleder fra en indre film, Echardt sætter på pause, og som han endnu ikke selv har afgjort, hvordan ender. Den almenmenneskelige tvivl, som raser i kunstneren, er han gavmild med – og det mærkes.

 

RASMUS ECKHARDT: DRØMMER
“Jeg er en Drømmer med stort D. Jeg er meget ambitiøs – jeg drømmer om at slå igennem på den store kunstscene – jeg drømmer om at blive et bedre menneske, om at gøre mine børn glade, om kærlighed. Jeg drømmer stort – og jeg frygter at falde dybt.”

Rasmus Eckhardt har med raketfart rejst sig som en stjerne på kunsthimlen og lever nu drømmen med bevidstheden om, at den kan udvikle sig til et mareridt. Eller at han en dag kan vågne og det hele være væk.

Det vilkår har givet liv til strålende, konturløse karakterer, som i Eckhardts særegne, drømmelignende verden bokser med at finde balancen i eksistensen. Ligesom alle os andre:

“De karakterer, jeg portrætterer, har tit en bøjet holdning og et nedslået blik. En tvivl på det at være til. De er ikke stålsatte, stolte personligheder. Det, synes jeg, der er en vis ærlighed i. Og jeg kan godt lide, at man kan mærke mig i både materiale og udtryk.”

 

HØJT AT FLYVE
Eckhardt har udformet alle sine værker i tørpastel og kridt, som påføres på mdf-plade, slibes, fejes og viskes ud med fingrene. 

Værket BLANDT STJERNER sætter billede på kunstnerens egen opad – stræbende himmelfart i tilsyneladende ustoppelig og vægtløs tilstand. Men det er et øjebliksbillede. En ‘frame’ i en film. Vi ved ikke, om værkets svævende hovedperson flyver eller er i frit fald. Hvordan går det manden uden jordforbindelse? Er det altid godt at gribe så meget, man kan?

Jo større vi tillader os at drømme, jo mere er der unægteligt at miste. Vil du evne at genfinde en let gang på jorden, hvis du efter massiv opmærksomhed ryger ud i glemslen? Vil det under alle omstændigheder være det værd?

“Ingen ved det,” siger Eckhardt, “Men alternativet er apati og resignation. Og så kan man lige så godt forære fortvivlelsen sejren på forhånd.” 

Eksistentielle boksekampe mellem lys og mørke, altså. I kampen om at finde balancen.

 

ØJEBLIKSBILLEDER
“Historierne er ikke fortalt færdig – der er altid suspense i mine værker. For hvad vil der ske i næste øjeblik, og hvad skete i det forrige? Falder han i hullet, eller har han lige kæmpet sig op? Værkerne er stillbilleder fra en indre film, jeg sætter på pause. Og jeg har ikke selv afgjort, hvordan den ender. Den tvivl er jeg gavmild med, og det kan folk mærke. Jeg kan godt lide at forenkle tingene, så fortællingen – øjebliksbilledet – står nøgent og enkelt tilbage. Og her er faren så, at det bliver for banalt. Men nogle af de enkleste ting er også de mest rørende. Så ser man farven, karakterens gestik, det skrøbelige – tvivlen. Alt det almenmenneskelige, det er så godt at kunne spejle sig i.”

 

ARVEN
Eckhardt inspireres af alt fra mode til de gamle mestrer – så når der optræder en hest på maleriet har han været i kunsthistoriebøgerne for at nærstudere Gauguin og Zoran Mušič. Og de ti farver, som løber gennem værkserien og binder malerierne sammen, er et udtryk for et bevidst arbejde med en stram farvepalet. Som også modeskaberne arbejder med deres kollektioner.

Eckhardt prikkede hul på sin kreative frihed ved at give køb på tanken om den totalt originale kunst. Men sådan har det ikke altid været. I mange år ledte Eckhardt efter sin “autentiske stil”, den der var blottet for inspiration fra andre kunstnere – et ydre pres han internaliserede. Men først da berøringsangsten endegyldigt blev lagt på hylden, tog det hele fat: “Der findes en
uendeligt stor og rig kunstnerisk pulje, mange har bidraget til. En pulje man kan dykke ind i og bruge af. Så længe man filtrerer det igennem sin egen prisme, bliver sammensætningerne originale. Der er en ydmyghed i at anerkende, hvem man står på skuldrene af. Og en følelse af at indgå i et større fællesskab”

Værker